Kobber

Kobber er som zink, et smukt og levende materiale, der klæder både sten, træ og beton, og skifter farve alt efter årstiden og solens hældning.
Den smukke patina giver et unikt tag, der bliver smukkere og smukkere, som årene går. Da der ikke kan gro mos og alger på et kobbertag, kræver det ingen vedligeholdelse.

Når kobberet udsættes for vind og vejr, overtrækkes overfladen efterhånden med et karbonat-holddigt lag kaldet ir. Og i modsætning til rust beskytter irren mod yderligere korrosion. Mange ynder at bruge kobber til udsmykning af deres bygninger, fordi det med tiden bliver iltet og opnår en flot grønlig overflade.

I kraft af sin formbarhed kan kobber klare stort set alle taghældninger. Der anbefales dog mindst 5 grades hældning. Det er optimalt til buede tage eller andre faconer, hvor traditionelle tage har svært ved at følge med.

Kobbertag er en eksklusiv og lidt dyrere tagløsning, men da levetiden normalt er 75 – 100 år næsten uden vedligeholdelse, kan et kobbertag være en god langsigtet investering, for den der ønsker den ultimative tagbeklædning.

Kobberet bruges også til tagrender og inddækninger af skorstene, sternbrædder, kviste, murværk og alt andet, der skal beskyttes mod vind og vejr.

https://roeddingblik.dk/